Skip to the content

OFFENTLIGT BYGGERI - NY RETSPSYKIATRI ROSKILDE

Retspsykiatri Roskilde, Sct. Hans

Byggeriet til den nye retspsykiatri i Roskilde, Sct. Hans, er designet og indrettet ud fra mere moderne pædagogiske tilgange end tidligere byggerier til dette formål, hvor udtrykket har været mere fængselsagtigt. Der er tale om et lavt, lyst og fladtaget byggeri, som strækker sig over et stort areal, og beliggenheden er meget smuk, ved Roskilde Fjord, på en grund, som skråner 12 meter ned mod vandet, og som omfatter hele 21.000 bruttokvadratmeter nybyggeri med i alt 126 sengestuer, fordelt på 4 enheder og en ankomstafdeling. Der er etableret en stor aktivitetshave, og der er rige muligheder for aktivitet og bevægelse. Der er naturligvis indbygget en høj grad af sikkerhed, men uden brug af hegn, idet bygningernes placering danner en ydre afgrænsning. På grund af det lave byggeri og det store areal, samt den smukke beliggenhed ved fjorden, er der god udsigt til grønne områder og natur for beboerne på stedet. Facaderne er i gul tegl.

Læs referenceblad

Fakta:
Bygherre: Region Hovedstaden Psykiatri
Arkitekt: KHR Arkitekter A/S
RUBOW Arkitekter A/S
Hovedentreprenør: LM Byg A/S
Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S
Spangenberg & Madsen A/S
Contigas leveranceomfang:  

Til dette projekt har Contiga produceret og monteret:

25.500 m2 huldæk
15.043 m2 betonvægge
200 m2 TT-elementer
58 søjler
19 KBB-bjælker

Projektleder: Leif Odgaard
Byggeperiode: Aug 2018 – Dec 2019